Skærver

Skærver er sprængt ud i stenbrud. Vi tilbyder granit skærver i mange forskellige farver og størrelser og de fleste kommer fra Norge og Sverige. En fordel ved skærver er at det har granittens bestandighed og uforgængelighed. Fordi skærver er knust materiale og derved er skarp kantet pakker de bedre end f.eks. almindelige, runde sten og er derfor et yderst stabilt køreunderlag.

Skærver af granit er særdeles anvendelige naturstensprodukter, der kan bruges som belægning i såvel indkørsel, som på gangsti og i bede. Ved udlægning af skærver i f.eks. indkørsel anbefaler vi str. 8-16 mm. Læg først stabilgrus, derefter 2 cm komprimeret stenmel, og til sidst 3-5 cm skærver. Det giver en rigtig og god stabil indkørsel. Granitskærver mindre end 11 mm, er bedst egnet i bede eller andre steder, hvor der skal kunne rives. 1 tons skærver rækker til ca. 12-14 m2 i 4-5 cm tykkelse.

Hvor bruges skærver ofte

Skærver bruges ofte ved jernbaner, gangstier, indkørsler og bede. Stenmelen (0-2 mm. i størrelsen af kornet) benyttes ofte som opfyldning mellem fliser og belægning.

bubble